Tre fængslet for vold mod 15-årig

Publiceret af

Tre personer – heraf et kærestepar -, som mistænkes for at have overfaldet en 15-årig pige mandag aften ved stationen i Hørning, er nu fængslet.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Den senest anholdte person i sagen – en 22-årig mand – har været i grundlovsforhør ved retten i Horsens.

Manden blev anholdt i går, hvor yderligere to personer tidligere var blevet varetægtsfængslet i sagen.

Også kæresteparret, som er en 17-årig kvinde fra Vejle og en 21-årig mand fra Hørning, sidder varetægtsfængslet i fire uger. Kæresteparret kendte angiveligt den 15-årige pige, og parret er sigtet for grov vold, vidnetrusler, forsøg på voldtægt og anden seksuel omgang mod den 15-årige.

Kategori: Nyhedsfeed