TV2 på tour i Juelsminde

Publiceret 18. dec 2015

Cykelglade folk har al mulig grund til at befinde sig i Juelsminde 10. og 11. juli næste år.

TV2’s velkendte tour-karavane slår nemlig et smut forbi byen med alt hvad det indebærer af live-tv, motionsløb og ægte cykelstemning for hele familien.

Siden september har Juelsminde Visionsråd haft kontakt med stationen, og onsdag faldt det så endelig på plads.

“Endnu en gang får vi sat Juelsminde på landkortet. Det er sgu stort, og det kan ikke undgå at blive en kæmpe fest for alle”, siger Thomas Fænø fra Juelsminde Visionsråd til Horsens Folkeblad.

Kategori: Uncategorized