VLR Prisen 2019
Hvem skal have VLR-prisen?
Vores Lokale Radio – VLR Esbjerg, uddeler igen i år en hæderspris til en ildsjæl, der yder en ekstraordinær indsats i klub- og foreningslivet i Esbjerg Kommune.
Sidste år gik hæderen til Lene Goller Sørensen, der udfører et stort stykke frivilligt arbejde i Esbjerg og Omegns Rideklub – men hvem mener du skal modtage prisen i år?
Du kan frem til den 22. september indstille kandidater via formularen herunder.
En jury, med studievært Kim Thorsen i spidsen, vil herefter gennemgå de indsendte forslag og nominere tre personer.
Herefter er det op til lytterne at afgøre, hvem der skal modtage prisen, via en afstemning på Facebook. Afstemningen på Facebook kører fra den 25. september og slutter søndag den 8. oktober.